Nokia 2330 classic

Page 7
background image
1. Generelle oplysninger
Om enheden
Den trådløse enhed, der er beskrevet i denne vejledning, er godkendt til brug på GSM
900- og 1800 MHz-netværk. Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger
om netværk.
Når du bruger funktionerne på denne enhed, skal du overholde alle love og respektere
lokal skik og brug samt andres privatliv og rettigheder, herunder også
ophavsrettigheder.
Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at visse typer billeder, musik og andet indhold
kopieres, ændres eller overføres.
Enheden kan have forudinstallerede bogmærker og links til websteder fra tredjeparter.
Du kan også få adgang til andre websteder fra tredjeparter med enheden. Websteder
fra tredjeparter er ikke tilknyttet Nokia, og Nokia hverken godkender eller tager
ansvaret for dem. Hvis du vælger at oprette adgang til sådanne websteder, bør du tage
forholdsregler med hensyn til sikkerhed og indhold.
Advarsel:  Enheden skal være tændt, for at alle andre funktioner end
alarmfunktionen kan bruges. Tænd ikke enheden, når anvendelse af trådløse enheder
kan forårsage forstyrrelser eller fare.
Husk at tage sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle vigtige
oplysninger, der er gemt på enheden.
Ved tilslutning til andet udstyr er det vigtigt at læse sikkerhedsforskrifterne i
brugervejledningen til det udstyr, der skal tilsluttes. Tilslut ikke produkter, der ikke er
kompatible.
Billederne i denne vejledning kan se anderledes ud end på enhedens skærm.
Netværkstjenester
Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester for at kunne bruge enheden.
Mange af funktionerne kræver særlige netværksfunktioner. Disse funktioner er ikke
tilgængelige på alle netværk. På andre netværk kan det være nødvendigt, at du indgår
særlige aftaler med din udbyder, før du kan bruge netværkstjenesterne. Når du bruger
netværkstjenester, overføres der data. Kontakt din tjenesteudbyder for at få oplysninger
om priser på dit hjemmenetværk og på andre netværk. Du kan få vejledning og
oplysninger om priser af tjenesteudbyderen. På nogle netværk kan der være
begrænsninger, der har indflydelse på, hvordan du kan bruge netværkstjenesterne. Der
kan f.eks. være nogle netværk, som ikke understøtter alle sprogspecifikke tegn og
tjenester.
Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte funktioner på enheden slås fra
eller ikke aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises funktionerne ikke i enhedens menu.
Enheden kan også være konfigureret specifikt med f.eks. ændringer af menunavne,
© 2009 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
7