Nokia 2680 slide

Page 8
background image
Denne enhed understøtter WAP 2.0-protokoller (HTTP og SSL), der kører på TCP/IP-
protokoller. Nogle af enhedens funktioner, f.eks. multimediebeskeder (MMS), søgning
og e-mail-program, kræver netværksunderstøttelse af disse teknologier.
Delt hukommelse
Følgende funktioner i denne enhed kan dele hukommelse: multimediebeskeder (MMS),
e-mail-program, chat. Brug af en eller flere af disse funktioner kan reducere den ledige
hukommelse for de resterende funktioner, der deler hukommelse. Enheden kan vise en
meddelelse om, at hukommelsen er fuld, når du forsøger at bruge en funktion med delt
hukommelse. I dette tilfælde skal du slette nogle af de oplysninger eller poster, der er
gemt i den delte hukommelse for funktionen, før du fortsætter.
Adgangskoder
Sikkerhedskoden er med til at beskytte telefonen mod uautoriseret brug. Du kan oprette
en ny kode eller ændre den eksisterende kode, og du kan indstille telefonen til at
anmode om koden. Hold koden hemmelig, og opbevar den på et sikkert sted. Undlad
at opbevare koden sammen med telefonen. Hvis du glemmer koden, og telefonen er
låst, skal telefonen indleveres til service, og der pålægges muligvis ekstra gebyrer.
Kontakt et Nokia Care-center eller den forhandler, som du købte telefonen hos, hvis du
ønsker yderligere oplysninger.
PIN-koden, som følger med SIM-kortet, beskytter kortet mod uautoriseret brug. PIN2-
koden, som følger med nogle SIM-kort, er påkrævet for at få adgang til bestemte
tjenester. Hvis du indtaster en forkert PIN- eller PIN2-kode tre gange i træk, bliver du
bedt om at indtaste PUK- eller PUK2-koden. Hvis du ikke har koderne, skal du kontakte
tjenesteudbyderen.
Modul-PIN-koden er nødvendig for at få adgang til oplysningerne i SIM-kortets
sikkerhedsmodul. PIN-kodesignaturen kan være nødvendig for den digitale signatur.
Spærringsadgangskoden er påkrævet, når du anvender opkaldsspærring.
Vælg Menu > Indstillinger > Sikkerhed for at indstille, hvordan adgangskoder og
sikkerhedsindstillinger skal anvendes på telefonen.
Nokia-support
Gå ind på www.nokia.com/support eller dit lokale Nokia-websted, hvis du vil have
adgang til den seneste udgave af denne vejledning, yderligere oplysninger, overførsler
og tjenester, som har med Nokia-produktet at gøre.
Konfigurationsindstillingstjeneste
Du kan også hente gratis konfigurationsindstillinger, f.eks. til MMS-, GPRS-, e-mail- og
andre tjenester til din telefonmodel, på www.nokia.com/support.
Generelle oplysninger
© 2008 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
8