Nokia 3109 classic

Page 44
background image
Pleje og vedligeholdelse
Enheden er et stykke avanceret teknologi udformet i et gennemtænkt design, og den skal behandles med varsomhed. Følgende
forslag hjælper med at beskytte din garantidækning.
• Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der korroderer
elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver våd, skal du fjerne batteriet og lade enheden tørre fuldstændigt, inden batteriet
isættes igen.
• Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede, snavsede omgivelser. De bevægelige dele og elektroniske komponenter
kan blive beskadiget.
• Enheden bør ikke opbevares i varme omgivelser. Høje temperaturer kan forringe det elektroniske udstyrs levetid, ødelægge
batterierne og få plastmaterialet til at smelte eller slå sig.
• Enheden bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når enheden vender tilbage til normal temperatur, kan der dannes fugt i
enheden, og det kan ødelægge de elektroniske kredsløb.
• Forsøg ikke at åbne enheden på anden måde, end det er angivet i denne vejledning.
• Undgå at tabe, banke på eller ryste enheden. Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb og finmekanikken.
• Rengør aldrig enheden med stærke kemikalier, rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.
• Mal ikke enheden. Malingen kan blokere de bevægelige dele og forhindre, at enheden fungerer korrekt.
• Brug en blød, ren, tør klud til at rengøre linser, f.eks. linser på kamera, nærhedsføler og lysføler.
• Brug kun den antenne, der følger med enheden, eller en anden godkendt udskiftningsantenne. Enheden kan blive beskadiget,
hvis der anvendes en antenne, foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke er godkendt, og det kan være ulovligt
i henhold til lovgivningen om radioudstyr.
• Brug opladere indendørs.
• Opret altid en sikkerhedskopi af de data, du vil beholde, f.eks. kontaktpersoner og kalendernoter.
• For at nulstille enheden fra tid til anden og sikre optimal ydeevne skal du slukke enheden og tage batteriet ud.
Ovennævnte gælder for både enheden, batteriet, opladeren og alt ekstraudstyr. Hvis en enhed ikke fungerer korrekt, indleveres
den til nærmeste autoriserede serviceforhandler til service.
Bortskaffelse
Skraldespanden med kryds over på produktet, litteratur eller emballage er en påmindelse om, at i EU skal alle elektroniske
produkter, batterier og akkumulatorer afleveres et særligt sted, når de ikke længere skal anvendes. Produkterne må ikke
bortskaffes som usorteret husholdningsaffald.
Aflever produkterne på særlige indsamlingssteder for at undgå, at der sker skader på miljøet eller mennesker på grund af
ukontrolleret bortskaffelse af affald og for at fremme vedvarende genbrug af ressourcer. Du få yderligere oplysninger om
genanvendelse hos din forhandler, de lokale myndigheder, de relevante producentorganisationer eller din lokale Nokia-
repræsentant. Se produktets miljødeklaration eller de landespecifikke oplysninger på www.nokia.com, hvis du ønsker yderligere
oplysninger.
Yderligere sikkerhedsoplysninger
Små børn
Enheden og ekstraudstyret kan indeholde små dele. Opbevar dem utilgængeligt for små børn.
Driftsomgivelser
Denne enhed overholder reglerne vedrørende radiofrekvens, såfremt den bruges i normal position i nærheden af øret eller
placeres mindst 2,2 cm fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske, bælteclips eller holder, må
denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret i den ovennævnte afstand fra kroppen.
Denne enhed kræver en kvalitetsforbindelse til netværket for at kunne overføre datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan
overførslen af datafiler eller beskeder være forsinket, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående
instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen er fuldført.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af enheden. Placer ikke kreditkort eller andre
magnetiske lagringsmedier i nærheden af enheden, da de oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.
© 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
44