Nokia 3110 classic

Page 45
background image
Hospitalsudstyr
Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, herunder trådløse telefoner, kan virke forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er
tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten af hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er tilstrækkeligt
beskyttet mod ekstern radiofrekvensenergi, eller hvis du har andre spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og plejeinstitutioner,
hvor det er påbudt ved skiltning. På hospitaler og plejeinstitutioner anvendes der muligvis hospitalsudstyr, som er følsomt over
for ekstern radiofrekvensenergi.
Implanterede medicinske enheder
Producenter af hospitalsudstyr anbefaler, at man holder en minimumsafstand på 15,3 centimeter mellem en trådløs enhed og
en implanteret medicinsk enhed, som f.eks. pacemakere eller implanterede hjertedefibrillatorer, for at undgå, at der opstår
interferens med hospitalsudstyret. Personer, der har er sådant udstyr, skal:
• Altid holde den trådløse enhed mere end 15,3 centimeter væk fra den medicinske enhed, når den trådløse enhed er tændt.
• Ikke bære den trådløse enhed i en brystlomme
• Holde den trådløse enhede ved øret i den side, der er modsat den medicinske enhed, for at mindske risikoen for interferens.
• Slukke den trådløse enhed omgående, hvis der er nogen som helst grund til at tro, at der er opstået interferens.
• Læse og følge vejledningen fra producenten af den implanterede medicinske enhed.
Hvis du har nogen spørgsmål om brugen af den trådløse enhed sammen med en implanteret medicinsk enhed, skal du kontakte
din læge eller sygeplejerske.
Høreapparater
Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer høreapparater. Hvis der opstår interferens, skal du kontakte din
tjenesteudbyder.
Køretøjer
Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske systemer, der ikke er installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt
beskyttet, f.eks. elektroniske brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer, elektroniske
fartpilotsystemer og elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, skal du kontakte producenten af
køretøjet eller af det udstyr, der er tilføjet, eller producentens repræsentant.
Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller installere den i et køretøj. Forkert installation eller vedligeholdelse
kan være farlig og kan medføre, at eventuelle garantier på enheden bortfalder. Kontroller regelmæssigt, at alt udstyr i form af
trådløse enheder i bilen er monteret og fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige væsker, gasarter og
eksplosive materialer i samme rum som enheden, dens dele og ekstraudstyr. I biler, der er udstyret med airbag, pustes airbaggen
op med stor kraft. Anbring ingen genstande, herunder fastmonteret og bærbart trådløst udstyr, i området lige over en airbag
eller i det område, hvor en airbag bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres korrekt i bilen, kan der opstå livsfare i
situationer, hvor en airbag pustes op.
Det er forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid enheden, inden du går ombord i et fly. Anvendelse af trådløse
teleenheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets instrumenter, give anledning til forstyrrelser på mobiltelefonnettet og
kan være ulovlig.
Potentielt eksplosive omgivelser
Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg alle regler og anvisninger. Potentielt eksplosive omgivelser
omfatter områder, hvor det normalt tilrådes at slukke for køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan medføre en livsfarlig
brand eller eksplosion. Sluk for enheden, når der tankes brændstof, som f.eks. i nærheden af benzinpumper på servicestationer.
Overhold regler om brug af radioudstyr på brændstofdepoter, -lagre og -distributionsområder, kemiske virksomheder, eller
hvor der finder sprængninger sted. Der er ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og brandfare, men det er ikke
altid tilfældet. Disse områder omfatter f.eks. bildækket på færger, kemikalietransport og depotfaciliteter til kemikalier,
gasdrevne (f.eks. propan eller butan) køretøjer og områder, hvor luften indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder
korn, støv og metalstøv.
Nødopkald
Vigtigt:  Trådløse telefoner, herunder denne enhed, fungerer ved hjælp af radiosignaler, trådløse netværk, det faste
telefonnet og brugerprogrammerede funktioner. Der kan derfor ikke garanteres forbindelse under alle forhold. Stol
aldrig alene på trådløse enheder til vigtig kommunikation, såsom ved ulykkestilfælde.
Sådan foretages et nødopkald:
1. Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller, at der er tilstrækkelig signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med et gyldigt SIM-kort, som er indsat korrekt.
2. Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange for at rydde skærmen og gøre enheden klar til opkald.
Y d e r l i g e r e   s i k k e r h e d s o p l y s n i n g e r
© 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
45