Nokia 3600 slide

Page 52
background image
Ekstraudstyr
Advarsel: Brug kun batterier, opladere og ekstraudstyr, der er godkendt af Nokia
til brug med denne bestemte model. Brug af andre typer kan være farlig og kan medføre,
at en eventuel godkendelse eller garanti bortfalder.
Kontakt din forhandler for at få oplysninger om godkendt ekstraudstyr. Når du fjerner
netledningen fra ekstraudstyret, skal du trække i stikket, ikke i ledningen.
Batteri
Oplysninger om batteri og oplader
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Denne enhed skal bruges sammen med
BL-4S-batteriet. Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere: AC-4. Selvom
batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når
tale- og standbytiderne bliver væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet.
Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet med opladere, der
er godkendt af Nokia og egnet til denne enhed. Hvis der anvendes et ikke-godkendt
batteri eller en ikke-godkendt oplader, kan der opstå risiko for brand, eksplosion,
lækage eller andre farer.
Modelnummeret på opladeren kan variere afhængigt af stiktypen. Stiktypen er angivet
med en af følgende koder: E, EB, X, AR, U, A, C eller UB.
Hvis det er første gang, et batteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været anvendt
i en længere periode, kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter
frakoble den og tilslutte den igen for at starte opladningen af batteriet. Hvis batteriet
er helt afladet, kan det tage flere minutter, inden opladningsindikatoren vises på
skærmen, eller inden du kan foretage opkald.
Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt
ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid.
Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C. Ekstreme temperaturer
reducerer batteriets kapacitet og levetid. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan
midlertidigt gå ud af drift. Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt ved
temperaturer et stykke under 0° C.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en
metalgenstand, f.eks. en mønt, clips eller kuglepen, forårsager direkte forbindelse
mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. Disse ser ud som metalstrimler
på batteriet. Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske.
Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis de er
beskadiget. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne
© 2008 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
52