Nokia 5250

Page 155
background image
Driftsomgivelser
Denne enhed overholder retningslinjerne vedrørende grænseværdier for RF-eksponering, hvis den bruges i normal
position i nærheden af øret eller placeres mindst 1,5 centimeter fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder
sig i en bæretaske, bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret
i den ovennævnte afstand fra kroppen.
Afsendelse af datafiler eller beskeder forudsætter en kvalitetsforbindelse til netværket. Datafiler eller beskeder forsinkes
muligvis, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig. Kontroller, at ovenstående anvisninger om afstand overholdes, indtil
overførslen er fuldført.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af enheden. Placer ikke kreditkort eller andre
magnetiske lagringsmedier i nærheden af enheden, da de oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.
Ved længerevarende brug såsom en aktiv højhastighedsforbindelse kan enheden føles varm. I de fleste tilfælde er dette
helt normalt. Hvis du har mistanke om, at enheden ikke fungerer korrekt, skal du indlevere den til service hos den
nærmeste autoriserede serviceforhandler.
Hospitalsudstyr
Enhver anvendelse af radiotransmissionsudstyr, herunder trådløse telefoner, kan virke forstyrrende på hospitalsudstyr,
der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten af hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret
er tilstrækkeligt beskyttet mod ekstern radiofrekvensenergi. Sluk enheden, hvor det er påbudt ved skiltning. På hospitaler
eller plejeinstitutioner anvendes der muligvis udstyr, som er følsomt over for ekstern radiofrekvensenergi.
Implanterede medicinske enheder
Producenter af medicinsk udstyr anbefaler en afstand på mindst 15,3 centimeter mellem en trådløs enhed og indopereret
medicinsk udstyr, f.eks. en pacemaker eller en indopereret ICD-defibrillator, for at undgå potentielle forstyrrelser i det
medicinske udstyr. Personer med sådant udstyr skal gøre følgende:
Altid opbevare den trådløse enhed mere end 15,3 centimeter fra det medicinske udstyr.
Ikke bære den trådløse enhed i en brystlomme
Holde den trådløse enhed ved øret i den side, der er modsat det medicinske udstyr.
Slukke den trådløse enhed, hvis der er grund til at tro, at enheden forårsager forstyrrelser.
Følge anvisningerne fra producenten af det indopererede medicinske udstyr.
Kontakt din læge, hvis du har nogen spørgsmål vedrørende brug af den trådløse enhed i forbindelse med indopereret
medicinsk udstyr.
Høreapparater
Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer høreapparater.
Produkt- og sikkerhedsoplysninger 155