Nokia 6110 Navigator

Page 101
background image
101
indhold, når enhedens hukommelse er formateret, muligvis ikke. Du er muligvis også nødt til 
at gendanne aktiveringsnøglerne, hvis filerne på enheden beskadiges.
Nogle aktiveringsnøgler kan tilknyttes et bestemt SIM-kort, og der er kun adgang til det 
beskyttede indhold, hvis dette SIM-kort er sat i enheden.
17. Oplysninger om batteri og oplader
■ Opladning og afladning
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Denne enhed bruger batteriet BP-5M. 
Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere: AC-3, AC-4, AC-5 og DC-4 og CA-44-
opladningsadapter. Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en 
begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne bliver væsentligt kortere end normalt, skal du 
udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet med 
opladere, der er godkendt af Nokia og egnet til denne enhed. Hvis der anvendes et ikke-
godkendt batteri eller en ikke-godkendt oplader, kan der opstå risiko for brand, eksplosion, 
lækage eller andre farer.
Hvis det er første gang, et batteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været anvendt i en 
længere periode, kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter frakoble den og 
tilslutte den igen for at starte opladningen af batteriet. Hvis batteriet er helt afladet, kan det 
tage flere minutter, inden opladningsindikatoren vises på skærmen, eller inden du kan 
foretage opkald.
Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt 
ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis 
et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15 °C og 25 °C. Ekstreme temperaturer reducerer 
batteriets kapacitet og levetid. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå 
ud af drift. Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt ved temperaturer et stykke 
under 0° C.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en 
metalgenstand, f.eks. en mønt, clips eller kuglepen, forårsager direkte forbindelse mellem 
den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. Disse ser ud som metalstrimler på batteriet. 
Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis polerne 
kortsluttes, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis de er 
beskadiget. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til 
genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.