Nokia 6301

Page 51
background image
Certifikater
Vigtigt:  Selvom brugen af certifikater mindsker risikoen væsentligt ved
fjernforbindelser og softwareinstallation, skal de bruges korrekt for at kunne udnytte
den øgede sikkerhed. Tilstedeværelsen af et certifikat giver ikke nogen beskyttelse i sig
selv. Certifikatstyring skal indeholde korrekte, ægte eller pålidelige certifikater, hvis der
skal være øget sikkerhed. Certifikater har en begrænset levetid. Hvis der vises ”Udløbet
certifikat” eller ”Certifikatet endnu ikke gyldigt”, selvom certifikatet skulle være gyldigt,
skal du kontrollere, at den aktuelle dato og det aktuelle klokkeslæt i enheden er
korrekte.
Der findes tre typer certifikater: Servercertifikater, nøglecentercertifikater og
brugercertifikater. Du modtager muligvis disse certifikater fra tjenesteudbyderen.
Godkendelsescertifikater og brugercertifikater kan også gemmes i sikkerhedsmodulet
af tjenesteudbyderen.
Du kan få vist listen over godkendelses- eller brugercertifikater ved at vælge Menu >
Indstillinger > Sikkerhed > Godkend.certifikater eller ved at vælge
Brugercertifikater.
Hvis dataoverførslen mellem telefonen og indholdsserveren er krypteret, mens der er
oprettet forbindelse, vises 
.
Sikkerhedsikonet angiver ikke, at dataoverførslen mellem gatewayen og
indholdsserveren (eller stedet, hvor den anmodede ressource er gemt) er sikker.
Tjenesteudbyderen sikrer dataoverførslen mellem gatewayen og indholdsserveren.
Digital signatur
Du kan oprette digitale signaturer med telefonen, hvis SIM-kortet har et
sikkerhedsmodul. Den digitale signatur er det samme som at underskrive en regning,
en kontrakt eller et andet dokument på papir.
Hvis du vil oprette en digital signatur, skal du vælge et link på en side, f.eks. titlen på
en bog, du vil købe, og prisen på bogen. Den tekst, der skal underskrives (f.eks. beløbet
og datoen), vises.
Kontrollér, at overskriftsteksten er Læs, og at ikonet for digital signatur 
 vises. Hvis
ikonet for digital signatur ikke vises, er der et sikkerhedsbrud, og du bør ikke indtaste
personlige oplysninger, f.eks. din PIN-kode.
Hvis du vil underskrive teksten, skal du først læse hele teksten og derefter vælge
Signér. Teksten fylder muligvis mere end et enkelt skærmbillede. Rul derfor igennem
hele teksten, og læs den, inden du signerer den.
Vælg det brugercertifikat, du vil bruge, og indtast PIN-koden. Ikonet for den digitale
signatur forsvinder, og tjenesten viser muligvis en bekræftelse af købet.
W e b
© 2007 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
51