Nokia 7360

Page 119
background image
119
Copyright
 © 2005 Nokia. All rights reserved.
19. Batterioplysninger
■ Opladning og afladning
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Et nyt batteri virker først optimalt, når det har 
været fuldt op- og afladet to til tre gange. Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis 
af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne bliver væsentligt kortere 
end normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad 
kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og udviklet til denne enhed.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt 
ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis 
et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en beskadiget oplader eller et 
beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en 
metalgenstand som f.eks. en mønt, clips eller kuglepen forårsager direkte forbindelse 
mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. (De ser ud som metalstrimler på 
batteriet). Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis 
polerne kortsluttes, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Batteriets kapacitet, levetid og ladeevne forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde 
omgivelser, f.eks. i en lukket bil en varm sommer- eller kold vinterdag. Forsøg altid at 
opbevare batteriet mellem 15° C og 25° C. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan 
midlertidigt gå ud af drift, selvom det er fuldt opladet. Batteriers funktionsdygtighed 
forringes væsentligt ved temperaturer et stykke under 0° C.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis de er 
beskadiget. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til 
genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.