Nokia Asha 300

Page 51
background image
Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C. Ekstreme temperaturer reducerer batteriets kapacitet og levetid.
En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af drift.
Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand berører metalstrimlen på batteriet, f.eks. hvis du har et
ekstra batteri i lommen. Hvis der sker en kortslutning, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til
genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Celler eller batterier må ikke skilles ad, skæres i, åbnes, bøjes, punkteres eller beskadiges. Hvis et batteri lækker, må væsken
fra batteriet ikke komme i kontakt med huden eller øjnene. Hvis det sker, skal du straks skylle de berørte områder med vand
eller søge læge.
Batteriet må ikke ændres eller reproduceres, og der må ikke indsættes fremmedlegemer i det. Batteriet må heller ikke
nedsænkes i eller udsættes for vand eller andre væsker. Batterier kan eksplodere, hvis de er beskadiget.
Brug kun batteriet og opladeren til de påtænkte formål. Forkert brug eller anvendelse af ikke-godkendte batterier eller ikke-
kompatible opladere kan medføre, at der opstår risiko for brand, eksplosion eller andre farer, og at en eventuel godkendelse
eller garanti bortfalder. Hvis du mener, at batteriet eller opladeren er blevet beskadiget, skal du indlevere det til
undersøgelse på et servicecenter, før du fortsætter med at bruge det. Benyt ikke et beskadiget batteri eller en beskadiget
oplader. Brug kun opladeren indendørs.
Vedligeholdelse af enheden
Enheden, batteriet, opladeren og tilbehøret skal behandles med varsomhed. Følgende forslag er med til at beskytte din
garantidækning.
Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede eller snavsede omgivelser. Bevægelige dele og elektroniske
komponenter kan blive beskadiget.
Enheden må ikke opbevares ved høje temperaturer. Høje temperaturer kan forkorte enhedens levetid, beskadige
batteriet og få plastmaterialet til at smelte eller slå sig.
Enheden må ikke opbevares ved lave temperaturer. Når enheden bliver varmere og opnår sin normal temperatur igen,
kan der dannes fugt i den, og det kan beskadige de elektroniske kredsløb.
Enheden må ikke forsøges åbnet på anden måde, end det er angivet i denne brugervejledning.
Hvis der foretages ændringer, som ikke er godkendt, kan det beskadige enheden, og det kan være ulovligt i henhold
til lovgivningen om radioudstyr.
Enheden må ikke tabes, bankes på eller rystes. Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb og
mekanikken.
Brug kun en blød, ren og tør klud til at rengøre enhedens overflade.
Enheden må ikke males. Maling kan blokere bevægelige dele og forhindre, at enheden fungerer korrekt.
Du bør fra tid til anden slukke enheden og tage batteriet ud for at sikre en optimal ydeevne.
Undgå, at enheden kommer for tæt på magneter eller magnetfelter.
For at beskytte dine vigtige data bør du gemme dem mindst to adskilte steder, f.eks. på enheden, hukommelseskortet
eller computeren, eller skrive vigtige oplysninger ned.
Enheden kan føles varm ved længerevarende brug. I de fleste tilfælde er dette helt normalt. Hvis du har grund til at tro, at
enheden ikke fungerer korrekt, skal den indleveres hos den nærmeste autoriserede serviceforhandler.
Genbrug
Aflever altid dine brugte elektroniske produkter, batterier samt emballage på særlige indsamlingssteder. Dermed er du med
til at forhindre ukontrolleret bortskaffelse af affald og fremme genbrug af materialer. Du kan finde oplysninger om, hvordan
du kan genbruge dine Nokia-produkter, på www.nokia.com/recycling . .
Produkt- og sikkerhedsoplysninger 51