Nokia C2-05

Page 35
background image
Enheden må ikke opbevares ved lave temperaturer. Når enheden bliver varmere og opnår sin normal temperatur igen,
kan der dannes fugt i den, og det kan beskadige de elektroniske kredsløb.
Enheden må ikke forsøges åbnet på anden måde, end det er angivet i denne brugervejledning.
Hvis der foretages ændringer, som ikke er godkendt, kan det beskadige enheden, og det kan være ulovligt i henhold
til lovgivningen om radioudstyr.
Enheden må ikke tabes, bankes på eller rystes. Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb og
mekanikken.
Brug kun en blød, ren og tør klud til at rengøre enhedens overflade.
Enheden må ikke males. Maling kan blokere bevægelige dele og forhindre, at enheden fungerer korrekt.
Du bør fra tid til anden slukke enheden og tage batteriet ud for at sikre en optimal ydeevne.
Undgå, at enheden kommer for tæt på magneter eller magnetfelter.
For at beskytte dine vigtige data bør du gemme dem mindst to adskilte steder, f.eks. på enheden, hukommelseskortet
eller computeren, eller skrive vigtige oplysninger ned.
Genbrug
Aflever altid dine brugte elektroniske produkter, batterier samt emballage på særlige indsamlingssteder. Dermed er du med
til at forhindre ukontrolleret bortskaffelse af affald og fremme genbrug af materialer. Du kan finde oplysninger om, hvordan
du kan genbruge dine Nokia-produkter, på www.nokia.com/recycling . .
Om DRM (Digital Rights Management)
Når du bruger denne enhed, skal du overholde alle love og respektere lokal skik og brug samt andres privatliv og rettigheder,
herunder også ophavsrettigheder. Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at billeder, musik og andet indhold kopieres,
ændres eller overføres.
Indholdsejere kan bruge forskellige DRM-teknologier til at beskytte deres immaterialrettigheder, herunder
ophavsrettigheder. Denne enhed benytter forskellige typer DRM-software til at få adgang til DRM-beskyttet indhold. Med
denne enhed kan du få adgang til indhold, der er beskyttet med WM DRM 10 og OMA DRM 1.0. Hvis en bestemt type DRM-
software ikke beskytter indholdet, kan ejerne af indholdet bede om at få denne DRM-softwares mulighed for at få adgang
til nyt DRM-beskyttet indhold tilbagekaldt. Tilbagekaldelse kan også forhindre, at DRM-beskyttet indhold, der allerede findes
på enheden, fornys. Tilbagekaldelse af sådan DRM-software påvirker ikke brugen af indhold, der er beskyttet med andre
typer DRM-software, eller brug af indhold, som ikke er DRM-beskyttet.
DRM-beskyttet indhold har en tilhørende licens, der definerer dine rettigheder til at bruge indholdet.
Hvis der findes WMDRM-beskyttet indhold på enheden, går både licenser og indhold tabt, hvis enhedens hukommelse
formateres. Du kan også risikere at miste licenserne og indholdet, hvis filerne på enheden beskadiges. Hvis du mister
licenserne eller indholdet, kan det begrænse muligheden for at bruge det samme indhold på enheden igen. Kontakt din
mobiltjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger.
Batterier og opladere
Oplysninger om batteri og oplader
Enheden skal bruges sammen med et genopladeligt batteri af typen BL-4C. Nokia kan producere yderligere batterimodeller,
som kan bruges til denne enhed. Brug altid kun originale Nokia-batterier.
Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere: AC-3. Modelnummeret på Nokia-opladeren kan variere afhængigt af
stiktypen, der angives med E, X, AR, U, A, C, K eller B.
Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne
bliver væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet.
Batterisikkerhed
Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud. Når du frakobler en oplader eller et tilbehørsprodukt, skal
du trække i stikket, ikke i ledningen.
Produkt- og sikkerhedsoplysninger 35