Nokia C3-00

Page 34
background image
Bortskaffelse. Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere.
Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler.
Indlever batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke
batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Lækage. Celler eller batterier må ikke skilles ad, skæres i,
åbnes, bøjes, punkteres eller beskadiges. Hvis batteriet
lækker, må væsken ikke komme i kontakt med huden eller
øjnene. Hvis det sker, skal du straks skylle de berørte områder
med vand eller søge læge.
Beskadigelse. Batteriet må ikke ændres eller reproduceres,
og der må ikke indsættes fremmedlegemer i det. Batteriet
må heller ikke nedsænkes i eller udsættes for vand eller andre
væsker. Batterier kan eksplodere, hvis de er beskadiget.
Korrekt brug. Brug kun batteriet til dets påtænkte formål.
Forkert brug af batteriet kan resultere i brand, eksplosion
eller anden fare. Hvis du kommer til at tabe enheden eller
batteriet, især på en hård overflade, og du mener, at batteriet
er blevet beskadiget, skal du indlevere det til undersøgelse
på et servicecenter, før du fortsætter med at bruge det. Benyt
ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.
Opbevar batteriet utilgængeligt for små børn.
Vedligeholdelse af enheden
Enheden, batteriet, opladeren og tilbehøret skal behandles
med varsomhed. Følgende forslag er med til at beskytte din
garantidækning.
Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer
af væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der
korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver
våd, skal du tage batteriet ud og lade enheden tørre.
Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede
eller snavsede omgivelser. Bevægelige dele og
elektroniske komponenter kan blive beskadiget.
Enheden må ikke opbevares ved høje temperaturer.
Høje temperaturer kan forkorte enhedens levetid,
beskadige batteriet og få plastmaterialet til at smelte
eller slå sig.
Enheden må ikke opbevares ved lave temperaturer. Når
enheden bliver varmere og opnår sin normal
temperatur igen, kan der dannes fugt i den, og det kan
beskadige de elektroniske kredsløb.
Enheden må ikke forsøges åbnet på anden måde, end
det er angivet i denne brugervejledning.
Hvis der foretages ændringer, som ikke er godkendt,
kan det beskadige enheden, og det kan være ulovligt i
henhold til lovgivningen om radioudstyr.
Enheden må ikke tabes, bankes på eller rystes.
Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne
kredsløb og mekanikken.
Brug kun en blød, ren og tør klud til at rengøre
enhedens overflade.
Enheden må ikke males. Malingen kan blokere de
bevægelige dele og forhindre, at enheden fungerer
korrekt.
Du bør fra tid til anden slukke enheden og tage
batteriet ud for at sikre en optimal ydeevne.
Undgå, at enheden kommer for tæt på magneter eller
magnetfelter.
For at beskytte dine vigtige data bør du gemme dem
mindst to adskilte steder, f.eks. på enheden,
hukommelseskortet eller computeren, eller skrive
vigtige oplysninger ned.
Genbrug
Aflever altid dine brugte elektroniske produkter, batterier
samt emballage på særlige indsamlingssteder. Dermed er du
med til at forhindre ukontrolleret bortskaffelse af affald og
fremme genbrug af materialer. Du kan se produktets
miljødeklaration og finde oplysninger om, hvordan du kan
genbruge dine Nokia-produkter, på www.nokia.com/
werecycle eller på nokia.mobi/werecycle via en mobilenhed.
Om DRM (Digital Rights Management)
Når du bruger denne enhed, skal du overholde alle love og
respektere lokal skik og brug samt andres privatliv og
rettigheder, herunder også ophavsrettigheder. Ophavsretlig
beskyttelse kan forhindre, at billeder, musik og andet indhold
kopieres, ændres eller overføres.
Indholdsejere kan bruge forskellige DRM-teknologier til at
beskytte deres immaterialrettigheder, herunder
ophavsrettigheder. Denne enhed benytter forskellige typer
DRM-software til at få adgang til DRM-beskyttet indhold. Med
denne enhed kan du få adgang til indhold, der er beskyttet
med WMDRM 10, OMA DRM 1.0, OMA DRM 1.0-fjernlåsning og
OMA DRM 2.0. Hvis en bestemt type DRM-software ikke
beskytter indholdet, kan ejerne af indholdet bede om at få
denne DRM-softwares mulighed for at få adgang til nyt DRM-
beskyttet indhold tilbagekaldt. Tilbagekaldelse kan også
forhindre, at DRM-beskyttet indhold, der allerede findes på
enheden, fornys. Tilbagekaldelse af sådan DRM-software
påvirker ikke brugen af indhold, der er beskyttet med andre
typer DRM-software, eller brug af indhold, som ikke er DRM-
beskyttet.
DRM-beskyttet indhold har en tilhørende licens, der definerer
dine rettigheder til at bruge indholdet.
34 Produkt- og sikkerhedsoplysninger
© 2011 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.