Nokia C7-00

Page 130
background image
Om DRM (Digital Rights Management)
Når du bruger denne enhed, skal du overholde alle love og respektere lokal skik og brug samt andres privatliv og rettigheder,
herunder også ophavsrettigheder. Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at billeder, musik og andet indhold kopieres,
ændres eller overføres.
Indholdsejere kan bruge forskellige DRM-teknologier til at beskytte deres immaterialrettigheder, herunder
ophavsrettigheder. Denne enhed benytter forskellige typer DRM-software til at få adgang til DRM-beskyttet indhold. Med
denne enhed kan du få adgang til indhold, der er beskyttet med WM DRM 10 og OMA DRM 2.0. Hvis en bestemt type DRM-
software ikke beskytter indholdet, kan ejerne af indholdet bede om at få denne DRM-softwares mulighed for at få adgang
til nyt DRM-beskyttet indhold tilbagekaldt. Tilbagekaldelse kan også forhindre, at DRM-beskyttet indhold, der allerede findes
på enheden, fornys. Tilbagekaldelse af sådan DRM-software påvirker ikke brugen af indhold, der er beskyttet med andre
typer DRM-software, eller brug af indhold, som ikke er DRM-beskyttet.
DRM-beskyttet indhold har en tilhørende licens, der definerer dine rettigheder til at bruge indholdet.
Hvis der findes OMA DRM-beskyttet indhold på enheden, skal du bruge funktionen til sikkerhedskopiering i Nokia Suite til
at sikkerhedskopiere såvel licenser som indhold.
Ved brug af andre overførselsmetoder bliver de licenser, der skal gendannes med indholdet, for at du kan fortsætte med
at bruge OMA DRM-beskyttet indhold, når enhedens hukommelse formateres, muligvis ikke overført. Du er muligvis også
nødt til at gendanne licenserne, hvis filerne på enheden beskadiges.
Nogle licenser kan tilknyttes et bestemt SIM-kort, og der er kun adgang til det beskyttede indhold, hvis dette SIM-kort er
indsat i enheden.
Batterier og opladere
Oplysninger om batteri og oplader
Enheden skal bruges sammen med et genopladeligt batteri af typen BL-5K . Nokia kan producere yderligere batterimodeller,
som kan bruges til denne enhed. Brug altid kun originale Nokia-batterier.
Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere: AC-15 . Modelnummeret på opladeren kan variere afhængigt af
stiktypen, der angives med E, X, AR, U, A, C, K, B eller N.
Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne
bliver væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet.
Batterisikkerhed
Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud. Når du frakobler en oplader eller et tilbehørsprodukt, skal
du trække i stikket, ikke i ledningen.
Når opladeren ikke bruges, skal den kobles fra stikkontakten og enheden. Lad aldrig et fuldt ladet batteri være tilsluttet en
oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste
ladningen med tiden.
Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C. Ekstreme temperaturer reducerer batteriets kapacitet og levetid.
En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af drift.
Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand berører metalstrimlen på batteriet, f.eks. hvis du har et
ekstra batteri i lommen. Hvis der sker en kortslutning, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til
genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Celler eller batterier må ikke skilles ad, skæres i, åbnes, bøjes, punkteres eller beskadiges. Hvis et batteri lækker, må væsken
fra batteriet ikke komme i kontakt med huden eller øjnene. Hvis det sker, skal du straks skylle de berørte områder med vand
eller søge læge.
130 Produkt- og sikkerhedsoplysninger