Nokia E51

Page 140
background image
Pleje og vedligeholdelse
Enheden er et stykke avanceret teknologi udformet i et
gennemtænkt design, og den skal behandles med
varsomhed. Følgende forslag er med til at beskytte din
garantidækning.
• Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer
af væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der
korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver
våd, skal du tage batteriet ud og lade enheden tørre
fuldstændigt, inden batteriet indsættes igen.
• Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede,
snavsede omgivelser. De bevægelige dele og
elektroniske komponenter kan blive beskadiget.
• Enheden må ikke opbevares i varme omgivelser. Høje
temperaturer kan forkorte det elektroniske udstyrs
levetid, beskadige batterierne og få plastmaterialet til
at smelte eller slå sig.
• Enheden må ikke opbevares i kolde omgivelser. Når
enheden vender tilbage til normal temperatur, kan der
dannes fugt i den, og det kan beskadige de elektroniske
kredsløb.
• Enheden må ikke forsøges åbnet på anden måde, end
det er angivet i denne vejledning.
• Enheden må ikke tabes, bankes på eller rystes.
Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne
kredsløb og finmekanikken.
• Enheden må ikke rengøres med stærke kemikalier,
rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.
• Enheden må ikke males. Malingen kan blokere de
bevægelige dele og forhindre, at enheden fungerer
korrekt.
• Brug en blød, ren, tør klud til at rengøre eventuelle
linser, f.eks. linser på kamera, nærhedsføler og lysføler.
• Brug kun den antenne, der følger med enheden, eller
en anden godkendt udskiftningsantenne. Enheden kan
blive beskadiget, hvis der anvendes en antenne,
foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke
er godkendt, og det kan være ulovligt i henhold til
lovgivningen om radioudstyr.
• Brug opladere indendørs.
• Opret altid en sikkerhedskopi af de data, som du vil
beholde, f.eks. kontakter og kalendernoter.
• Hvis du fra tid til anden vil nulstille enheden og sikre en
optimal ydeevne, skal du slukke enheden og tage
batteriet ud.
Ovennævnte forslag gælder for både enheden, batteriet,
opladeren og alt ekstraudstyr. Hvis en enhed ikke fungerer
korrekt, indleveres den til service hos nærmeste
autoriserede serviceforhandler.
140