Nokia Lumia 610

Page 89
background image
Potentielt eksplosive omgivelser
Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, f.eks. i nærheden af benzinpumper på servicestationer. En gnist i
sådanne områder kan medføre en livsfarlig brand eller eksplosion. Overhold gældende restriktioner på servicestationer,
brændstofslagre, distributionsområder og kemiske virksomheder samt på steder, hvor der foretages sprængninger. Der er
ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Det gælder blandt andet
områder, hvor du bliver bedt om at slukke bilmotoren, f.eks. bildækket på færger, kemikalietransporter og depotfaciliteter
til kemikalier samt områder, hvor luften indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder korn, støv og metalstøv.
Kontakt producenten af gasdrevne (f.eks. propan eller butan) køretøjer for at få at vide, om det er sikkert at benytte enheden
i nærheden af disse køretøjer.
Oplysninger om certificering (SAR)
Denne mobilenhed overholder retningslinjerne vedrørende eksponering for radiobølger.
Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret, så de eksponeringsgrænser for radiobølger, som
anbefales i de internationale retningslinjer, ikke overskrides. Disse retningslinjer er udviklet af den uafhængige
videnskabelige organisation ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer, som har til hensigt at sikre alle personers sikkerhed
uanset alder og helbredstilstand.
I eksponeringsretningslinjerne for mobilenheder anvendes der en måleenhed, som kaldes SAR (Specific Absorption Rate).
Den SAR-grænse, der er angivet i ICNIRP-retningslinjerne, er 2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram væv. Test
for SAR udføres med standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle testede
frekvensbånd. Det faktiske SAR-niveau for en enhed, som er i brug, kan være under maksimumværdien, da enheden er
konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig for at få forbindelse til netværket. Dette niveau ændrer sig i forhold
til en række faktorer, f.eks. hvor tæt du er på en netværksantennemast.
Den højeste SAR-værdi i henhold til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret er 0,83 W/kg .
Brug af tilbehør til enheden kan resultere i forskellige SAR-værdier. SAR-værdierne kan variere afhængigt af nationale
rapporterings- og testkrav samt netværksbåndet. Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger under
produktoplysningerne på www.nokia.com.
Meddelelse om ophavsret og andre meddelelser
OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
NOKIA CORPORATION erklærer herved, at udstyret RM-835 overholder de væsentligste krav og øvrige relevante
bestemmelser i direktiv 1999/5/EF. En kopi af overensstemmelseserklæringen findes på adressen http://www.nokia.com/
For produkter, der er kommet på markedet før 1. juli 2012, angiver advarselssymbolet de begrænsninger for brugen af
WLAN-funktionen, der gælder i Frankrig. Efter 1. juli 2012 gælder advarselssymbolet i henhold til EU-beslutning 2009/812/
EF ikke længere for WLAN-funktionen i dette produkt, og det kan ignoreres, selvom det stadig findes på produktet.
© 2012 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
Nokia og Nokia Connecting People er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia Corporation. Nokia tune
er et lydmærke tilhørende Nokia Corporation. Andre produkt- og firmanavne, som er nævnt heri, kan være varemærker eller
forretningskendetegn tilhørende deres respektive ejere.
Meddelelse om ophavsret og andre meddelelser
89