Nokia N8-00

Page 126
background image
Beskyttelse af enheden mod skadeligt indhold
Enheden kan blive udsat for virus og andet skadeligt indhold. Tag følgende forholdsregler:
Vær forsigtig, når du åbner beskeder. De kan indeholde skadelig software eller på anden måde være skadelige for enheden
eller computeren.
Vær forsigtig, når du accepterer forbindelsesanmodninger, bruger internettet eller henter indhold. Undlad at acceptere
Bluetooth-forbindelser fra kilder, som du ikke har tillid til.
Installer og brug kun tjenester og software fra kilder, som du har tillid til, og som tilbyder tilstrækkelig sikkerhed og
beskyttelse.
Installer antivirus- og anden sikkerhedssoftware på enheden og enhver computer med internetforbindelse. Brug kun ét
antivirusprogram ad gangen. Hvis du bruger flere, kan det påvirke enhedens og/eller computerens ydeevne og drift.
Hvis du anvender forudinstallerede bogmærker og links til websteder fra tredjeparter, skal du tage de nødvendige
forholdsregler. Nokia hverken godkender eller tager ansvaret for sådanne websteder.
Driftsomgivelser
Denne enhed overholder retningslinjerne vedrørende grænseværdier for RF-eksponering, hvis den bruges i normal position i
nærheden af øret eller placeres mindst 1,5 centimeter væk fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig i en
bæretaske, bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal være placeret i den
ovennævnte afstand fra kroppen.
Afsendelse af datafiler eller beskeder forudsætter en kvalitetsforbindelse til netværket. Datafiler eller beskeder forsinkes
muligvis, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig. Kontrollér, at ovenstående anvisninger om afstand overholdes, indtil
overførslen er fuldført.
Køretøjer
Radiosignaler i biler kan medføre fejl i elektroniske systemer, der ikke er installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttet,
f.eks. elektroniske brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer, elektroniske fartpiloter og
elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, skal du kontakte producenten af køretøjet eller af udstyret
i køretøjet.
Kun uddannede teknikere bør installere enheden i et køretøj. Forkert installation eller service kan være forbundet med fare og
medføre automatisk bortfald af garantien. Kontrollér regelmæssigt, at alt udstyr i form af trådløse enheder i bilen er monteret
og fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige væsker, gasarter og eksplosive materialer i samme rum som
enheden eller dele og tilbehør dertil. Husk, at airbaggen pustes op med stor kraft. Anbring ikke enheden eller tilbehør til enheden
i det område, hvor en airbag pustes op.
Sluk altid enheden, inden du går ombord på et fly. Anvendelse af trådløse enheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets
instrumenter og kan være ulovlig.
Potentielt eksplosive omgivelser
Sluk altid enheden i områder med brand- og eksplosionsfare. Følg alle anvisninger. En gnist i sådanne områder kan medføre
en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk enheden, når der tankes brændstof, f.eks. i nærheden af benzinpumper på
servicestationer. Overhold gældende restriktioner på brændstofdepoter, -lagre og ‑distributionsområder, kemiske
virksomheder samt på steder, hvor der foretages sprængninger. Der er ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions-
og brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Det gælder blandt andet områder, hvor du bliver bedt om at slukke bilmotoren,
f.eks. bildækket på færger, kemikalietransporter og depotfaciliteter til kemikalier samt områder, hvor luften indeholder
kemikalier eller forskellige partikler, herunder korn, støv og metalstøv. Kontakt producenten af gasdrevne (f.eks. propan eller
butan) køretøjer for at få at vide, om det er sikkert at benytte enheden i nærheden af disse køretøjer.
Oplysninger om certificering (SAR)
Denne mobilenhed overholder retningslinjerne vedrørende eksponering for radiobølger.
Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret, så de eksponeringsgrænser for radiobølger, som anbefales
i de internationale retningslinjer, ikke overskrides. Disse retningslinjer er udviklet af den uafhængige videnskabelige
126 Produkt- og sikkerhedsoplysninger