Nokia N95

Page 76
background image
P
ositionering
76
Positionering
GPS (Global Positioning System) er et 
verdensomspændende radionavigationssystem, som 
omfatter 24 satellitter og deres landstationer, der 
overvåger satellitternes drift. Enheden har en indbygget 
GPS-modtager.
En GPS-terminal, f.eks. GPS-modtageren i enheden, 
modtager radiosignaler med kort rækkevidde fra 
satellitterne og måler signalernes transporttid. Ud fra 
transporttiden kan GPS-modtageren beregne sin position 
med meters nøjagtighed.
GPS'ens koordinater udtrykkes i grader og decimalgrader 
ved hjælp af det internationale WGS-84-koordinatsystem.
GPS (Global Positioning System) drives af den amerikanske 
regering, der alene er ansvarlig for dets nøjagtighed og 
vedligeholdelse. Nøjagtigheden af positionsdata kan blive 
påvirket af justeringer af GPS-satellitter foretaget af 
den amerikanske regering og er underkastet ændringer 
i henhold til det amerikanske forsvarsministeriums civile 
GPS-politik og den føderale radionavigationsplan (Federal 
Radionavigation Plan). Nøjagtigheden kan også blive 
påvirket af ugunstige satellitpositioner. Tilgængeligheden 
og kvaliteten af GPS-signaler kan påvirkes af din position, 
bygninger, naturlige forhindringer og vejrforhold. 
GPS-modtageren bør kun benyttes udendørs til 
modtagelse af GPS-signaler.
GPS bør kun bruges som navigationshjælpemiddel. Det 
bør ikke benyttes til præcise positionsmålinger, og du bør 
aldrig udelukkende være afhængig af positionsdata fra 
GPS-modtageren i forbindelse med positionsbestemmelse 
eller navigation.
Enheden understøtter også A-GPS (Assisted GPS).
A-GPS (Assisted GPS) bruger en pakkedataforbindelse til 
at hente hjælpedata for at forbedre GPS-ydeevnen. Det 
mindsker den tid, det tager at beregne enhedens aktuelle 
position, når enheden modtager signaler fra satellitter.
A-GPS er en netværkstjeneste.
Enheden er forudkonfigureret til at bruge Nokia 
A-GPS-tjenesten, hvis der ikke er nogen tilgængelige 
tjenesteudbyderspecifikke indstillinger for A-GPS. Der 
hentes kun data fra Nokia A-GPS-tjenesteserveren, 
når det er nødvendigt.
Der skal være angivet et internetadgangspunkt 
til pakkedata på enheden, for at der kan hentes 
hjælpedata fra Nokia-A-GPS-tjenesten. Du kan angive et 
adgangspunkt til A-GPS ved at trykke på 
 og vælge 
Værktøjer
Indstil.
Generelt
Positionering
Positioneringsserver
Adgangspunkt
. Der kan ikke 
bruges et adgangspunkt til WLAN til denne tjeneste. 
Du bliver bedt om at vælge et internetadgangspunkt til 
pakkedata, første gang du bruger GPS på enheden.