Nokia N97 mini

Page 128
background image
enhedens hukommelse formateres, muligvis ikke overført. Du er muligvis også nødt til
at gendanne licensen, hvis filerne på enheden beskadiges.
Hvis der findes WMDRM-beskyttet indhold på enheden, går både licens og indhold tabt,
hvis enhedens hukommelse formateres. Du kan også risikere at miste licensen og
indholdet, hvis filerne på enheden beskadiges. Hvis du mister licensen eller indholdet,
kan det begrænse muligheden for at bruge det samme indhold på enheden igen. Kontakt
din tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger.
Nogle licenser kan tilknyttes et bestemt SIM-kort, og der er kun adgang til det beskyttede
indhold, hvis dette SIM-kort er indsat i enheden.
Yderligere sikkerhedsoplysninger
Driftsomgivelser
Denne enhed overholder retningslinjerne vedrørende grænseværdier for RF-
eksponering, hvis den bruges i normal position i nærheden af øret eller placeres mindst
1,5 centimeter fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig i en
bæretaske, bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske genstande, og
produktet skal være placeret i den ovennævnte afstand fra kroppen.
Afsendelse af datafiler eller beskeder forudsætter en kvalitetsforbindelse til netværket.
Datafiler eller beskeder forsinkes muligvis, indtil en sådan forbindelse er tilgængelig.
Kontroller, at ovenstående anvisninger om afstand overholdes, indtil overførslen er
fuldført.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af enheden.
Placer ikke kreditkort eller andre magnetiske lagringsmedier i nærheden af enheden, da
de oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.
Hospitalsudstyr
Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, herunder trådløse telefoner, kan virke
forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller
producenten af hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er tilstrækkeligt beskyttet
mod ekstern radiofrekvensenergi. Sluk enheden, hvor det er påbudt ved skiltning, f.eks.
på hospitaler.
Indopereret medicinsk udstyr
Producenter af medicinsk udstyr anbefaler en afstand på mindst 15,3 centimeter mellem
en trådløs enhed og indopereret medicinsk udstyr, f.eks. en pacemaker eller en
indopereret ICD-defibrillator, for at undgå potentielle forstyrrelser i det medicinske
udstyr. Personer med sådant udstyr skal gøre følgende:
Altid opbevare den trådløse enhed mere end 15,3 centimeter fra det medicinske
udstyr.
Ikke bære den trådløse enhed i en brystlomme.
Holde den trådløse enhed ved øret i den side, der er modsat det medicinske udstyr.
Slukke den trådløse enhed, hvis der er grund til at tro, at enheden forårsager
forstyrrelser.
Følge anvisningerne fra producenten af det indopererede medicinske udstyr.
Kontakt din læge, hvis du har nogen spørgsmål vedrørende brug af den trådløse enhed
i forbindelse med indopereret medicinsk udstyr.
Køretøjer
Radiosignaler i biler kan medføre fejl i elektroniske systemer, der ikke er installeret
korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttet, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer,
elektroniske fartpiloter og elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger, skal du kontakte producenten af køretøjet eller af udstyret i køretøjet.
Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller installere den i et køretøj.
Forkert installation eller service kan være forbundet med fare og medføre automatisk
bortfald af garantien. Kontrollér regelmæssigt, at alt udstyr i form af trådløse enheder i
bilen er monteret og fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige
væsker, gasarter og eksplosive materialer i samme rum som enheden eller dele og
tilbehør dertil. Husk, at airbaggen pustes op med stor kraft. Anbring ikke enheden eller
tilbehør til enheden i det område, hvor en airbag pustes op.
Sluk altid enheden, inden du går ombord på et fly. Anvendelse af trådløse teleenheder i
fly kan være farlig for betjeningen af flyets instrumenter og kan være ulovlig.
Potentielt eksplosive omgivelser
Sluk altid enheden i områder med brand- og eksplosionsfare. Følg alle anvisninger. En
gnist i sådanne områder kan medføre en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk enheden,
når der tankes brændstof, f.eks. i nærheden af benzinpumper på servicestationer.
Overhold gældende restriktioner på brændstofdepoter, -lagre og ‑distributionsområder,
kemiske virksomheder samt på steder, hvor der foretages sprængninger. Der er ofte
opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og brandfare, men det er ikke altid
tilfældet. Det gælder blandt andet områder, hvor du bliver bedt om at slukke bilmotoren,
© 2011 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
128