Nokia 5230

Page 159
background image
Yderligere sikkerhedsoplysninger
Små børn
Enheden og tilbehøret til enheden er ikke legetøj. De kan indeholde små dele.
Opbevar dem utilgængeligt for små børn.
Driftsomgivelser
Denne enhed overholder retningslinjerne vedrørende grænseværdier for RF-
eksponering, hvis den bruges i normal position i nærheden af øret eller placeres
mindst 1,5 centimeter fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig
i en bæretaske, bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske
genstande, og produktet skal være placeret i den ovennævnte afstand fra kroppen.
Afsendelse af datafiler eller beskeder forudsætter en kvalitetsforbindelse til
netværket. Datafiler eller beskeder forsinkes muligvis, indtil en sådan forbindelse
er tilgængelig. Kontroller, at ovenstående anvisninger om afstand overholdes, indtil
overførslen er fuldført.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af
enheden. Placer ikke kreditkort eller andre magnetiske lagringsmedier i nærheden
af enheden, da de oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.
Ved længerevarende brug som f.eks. en aktiv højhastighedsdataforbindelse kan
enheden føles varm. I de fleste tilfælde er dette helt normalt. Hvis du har mistanke
om, at enheden ikke fungerer korrekt, skal du indlevere den til service hos den
nærmeste autoriserede serviceforhandler.
Hospitalsudstyr
Enhver anvendelse af radiotransmissionsudstyr, herunder trådløse telefoner, kan
virke forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt
en læge eller producenten af hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er
tilstrækkeligt beskyttet mod ekstern radiofrekvensenergi. Sluk enheden, hvor det
er påbudt ved skiltning. På hospitaler eller plejeinstitutioner anvendes der muligvis
udstyr, som er følsomt over for ekstern radiofrekvensenergi.
Produkt- og sikkerhedsoplysninger
© 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
159