Nokia 5230

Page 9
background image
Om enheden
Den trådløse enhed, der er beskrevet i denne vejledning, er godkendt til brug på
WCDMA 900/2100 og GSM/EDGE 850/900/1800/1900. Kontakt din tjenesteudbyder
for at få yderligere oplysninger om netværk.
Enheden understøtter flere forbindelsesmetoder, og ligesom computere kan
enheden blive udsat for virus og andet skadeligt indhold. Vær forsigtig med
beskeder, forbindelsesanmodninger, brug af browseren og overførsler fra
internettet. Installer og anvend kun tjenester og software fra pålidelige kilder, der
tilbyder tilstrækkelig sikkerhed og beskyttelse, f.eks. programmer med certifikatet
Symbian Signed eller programmer, der er godkendt som Java Verified™. Overvej at
installere antivirus- og anden sikkerhedssoftware på enheden og enhver computer
med internetforbindelse.
Der kan være forudinstallerede bogmærker og links til websteder fra tredjeparter
på enheden, og du kan muligvis få adgang til websteder fra tredjeparter med
enheden. Disse websteder er ikke tilknyttet Nokia, og Nokia hverken godkender
eller tager ansvaret for dem. Hvis du opretter adgang til sådanne websteder, skal
du tage forholdsregler med hensyn til sikkerhed og indhold.
Advarsel: Enheden skal være tændt, for at alle andre funktioner end
alarmfunktionen kan bruges. Tænd ikke enheden, når anvendelse af trådløse
enheder kan forårsage forstyrrelser eller fare.
Når du bruger denne enhed, skal du overholde alle love og respektere lokal skik og
brug samt andres privatliv og rettigheder, herunder også ophavsrettigheder.
Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at visse typer billeder, musik og andet
indhold kopieres, ændres eller overføres.
Tag sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle vigtige oplysninger,
der er gemt på enheden.
Ved tilslutning til andet udstyr er det vigtigt at læse sikkerhedsforskrifterne i
brugervejledningen til det udstyr, der skal tilsluttes. Tilslut ikke produkter, der ikke
er kompatible.
Billederne i denne vejledning kan se anderledes ud end på enhedens skærm.
Sikkerhed
© 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
9