Nokia N900

Page 133
background image
Undgå ekstreme temperaturer. Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C.
Ekstreme temperaturer reducerer batteriets kapacitet og levetid. En enhed med et varmt
eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af drift. Batteriers funktionsdygtighed forringes
væsentligt ved temperaturer et stykke under 0° C.
Undgå kortslutning. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en metalgenstand,
f.eks. en mønt, clips eller kuglepen, forårsager direkte forbindelse mellem den positive
(+) og negative (-) pol på batteriet. Disse ser ud som metalstrimler på batteriet. Det kan
f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes,
kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Bortskaffelse. Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier skal destrueres i
henhold til gældende regler. Indlever batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid
ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
Lækage. Celler eller batterier må ikke skilles ad, skæres i, åbnes, bøjes, punkteres eller
beskadiges. Hvis batteriet lækker, må væsken ikke komme i kontakt med huden eller
øjnene. Hvis det sker, skal du straks skylle de berørte områder med vand eller søge læge.
Beskadigelse. Batteriet må ikke ændres eller reproduceres, og der må ikke indsættes
fremmedlegemer i det. Batteriet må heller ikke nedsænkes i eller udsættes for vand eller
andre væsker. Batterier kan eksplodere, hvis de er beskadiget.
Korrekt brug. Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Forkert brug af batteriet kan
resultere i brand, eksplosion eller anden fare. Hvis du kommer til at tabe enheden eller
batteriet, især på en hård overflade, og du mener, at batteriet er blevet beskadiget, skal
du indlevere det til undersøgelse på et servicecenter, før du fortsætter med at bruge det.
Benyt ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri. Opbevar batteriet
utilgængeligt for små børn.
Retningslinjer for ægthedsbekræftelse af Nokia-batterier
Brug altid kun originale Nokia-batterier af hensyn til din egen sikkerhed. Hvis du vil sikre
dig, at du får et originalt Nokia-batteri, skal du købe det hos et godkendt Nokia-
servicecenter eller en godkendt Nokia-forhandler og kontrollere hologrametiketten ved
hjælp af nedenstående trin.
Godkendelse af hologram
1
Når du kigger på hologrametiketten, skal du kunne se Nokia-symbolet med de to
hænder fra én vinkel og logoet for originalt Nokia-ekstraudstyr fra en anden vinkel.
2
Når du vipper hologrammet i en vinkel til venstre, højre, ned og op, skal du kunne
se henholdsvis 1, 2, 3 og 4 prikker på hver side.
Selvom batteriet består testen i alle trin, er det ingen garanti for, at batteriet er ægte.
Hvis du ikke kan få bekræftet, at batteriet er ægte, eller hvis du har den mindste mistanke
om, at Nokia-batteriet med hologrametiketten ikke er et ægte Nokia-batteri, skal du ikke
bruge batteriet, men kontakte det nærmeste autoriserede Nokia-servicecenter eller den
nærmeste forhandler.
Yderligere oplysninger om originale Nokia-batterier finder du på www.nokia.com/
Produkt- og sikkerhedsoplysninger 133
© 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.