Nokia N900

Page 95
background image
Søgning efter og visning af steder
Positionering (GPS)
Brug af GPS
GPS (Global Positioning System) drives af den amerikanske
regering, der alene er ansvarlig for dets nøjagtighed og
vedligeholdelse. Nøjagtigheden af positionsdata kan blive
påvirket af justeringer af GPS-satellitter foretaget af den
amerikanske regering og er underkastet ændringer i henhold
til det amerikanske forsvarsministeriums civile GPS-politik og
den føderale radionavigationsplan (Federal Radionavigation
Plan). Nøjagtigheden kan også blive påvirket af ugunstige
satellitpositioner. Tilgængeligheden og kvaliteten af GPS-
signaler kan påvirkes af din position, bygninger, naturlige
forhindringer og vejrforhold. GPS-signaler er muligvis ikke
tilgængelige i bygninger eller under jorden, og de kan blive
svækket af materialer som beton og metal.
GPS bør ikke benyttes til præcise positionsmålinger, og du
bør aldrig udelukkende være afhængig af positionsdata fra
GPS-modtageren og trådløse radionetværk i forbindelse med
positionsbestemmelse eller navigation.
Triptælleren har begrænset nøjagtighed, og der kan
forekomme afrundingsfejl. Nøjagtigheden kan også påvirkes
af GPS-signalernes tilgængelighed og kvalitet.
GPS-koordinaterne angives ved hjælp af det internationale
koordinatsystem WGS-84. Koordinaterne er ikke tilgængelige
i visse områder.
A-GPS (Assisted GPS)
Enheden understøtter også A-GPS (Assisted GPS).
A-GPS kræver netværkssupport.
A-GPS (Assisted GPS) benyttes til at hente hjælpedata via en
pakkedataforbindelse, hvilket hjælper med at beregne
koordinaterne for din nuværende position, når enheden
modtager satellitsignaler.
Når du aktiverer A-GPS, modtager enheden nyttige
satellitoplysninger fra en hjælpedataserver via
mobilnetværket. Ved hjælp af hjælpedata kan enhedens GPS-
position fastslås hurtigere.
Enheden er forudkonfigureret til at bruge Nokias A-GPS-
tjeneste, hvis der ikke er nogen tilgængelige A-GPS-
indstillinger fra specifikke udbydere. Hjælpedataene hentes
kun fra Nokias A-GPS-tjenesteserver, når det er nødvendigt.
Du skal have angivet et internetadgangspunkt på enheden
for at hente hjælpedata fra Nokias A-GPS-tjeneste via en
pakkedataforbindelse. Du kan definere adgangspunktet for
A-GPS i indstillingerne for positionsbestemmelse via
netværk. Der kan ikke bruges et adgangspunkt til trådløst LAN
(WLAN) til denne tjeneste.Der kan kun bruges et
internetadgangspunkt til pakkedata. Du bliver bedt om at
vælge internetadgangspunktet, første gang der anvendes
GPS.
Søgning efter og visning af steder 95
© 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.