Nokia X3-00

Page 82
background image
Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der
korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver våd, skal du tage batteriet ud og lade enheden tørre
fuldstændigt, inden batteriet indsættes igen.
Brug en blød, ren, tør klud til at rengøre eventuelle linser, f.eks. linser på kamera, nærhedsføler og lysføler.
Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede, snavsede omgivelser. De bevægelige dele og elektroniske
komponenter kan blive beskadiget.
Enheden må ikke opbevares i varme omgivelser. Høje temperaturer kan forkorte det elektroniske udstyrs levetid,
beskadige batterierne og få plastmaterialet til at smelte eller slå sig.
Enheden må ikke opbevares i kolde omgivelser. Når enheden vender tilbage til normal temperatur, kan der dannes
fugt i den, og det kan beskadige de elektroniske kredsløb.
Enheden må ikke forsøges åbnet på anden måde, end det er angivet i denne vejledning.
Enheden må ikke tabes, bankes på eller rystes. Hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb og
finmekanikken.
Enheden må ikke rengøres med stærke kemikalier, rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.
Enheden må ikke males. Malingen kan blokere de bevægelige dele og forhindre, at enheden fungerer korrekt.
Brug kun den antenne, der følger med enheden, eller en anden godkendt udskiftningsantenne. Enheden kan blive
beskadiget, hvis der anvendes en antenne, foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke er godkendt, og
det kan være ulovligt i henhold til lovgivningen om radioudstyr.
Brug opladere indendørs.
Opret altid en sikkerhedskopi af de data, som du vil beholde, f.eks. kontakter og kalendernoter.
Hvis du fra tid til anden vil nulstille enheden og sikre en optimal ydeevne, skal du slukke enheden og tage batteriet
ud.
Ovennævnte forslag gælder for både enheden, batteriet, opladeren og alt tilbehør. Hvis en enhed ikke fungerer korrekt,
indleveres den til service hos den nærmeste autoriserede serviceforhandler.
Genbrug
Aflever altid dine brugte elektroniske produkter, batterier samt emballage på særlige indsamlingssteder. Dermed er du
med til at forhindre ukontrolleret bortskaffelse af affald og fremme genbrug af materialer. Du kan få yderligere
oplysninger hos produktets forhandler, de lokale myndigheder, de nationale producentansvarsorganisationer eller din
lokale Nokia-repræsentant. Se, hvordan du kan genbruge dine Nokia-produkter, på www.nokia.com/werecycle, eller hvis
du søger på internettet med mobilenheden www.nokia.mobi/werecycle.
82 Produkt- og sikkerhedsoplysninger