Nokia X3-00

Page 85
background image
netværk og gennem din udbyder af internettelefoni, hvis begge er aktiveret. Der kan ikke garanteres forbindelse under
alle forhold. Stol aldrig alene på trådløse enheder til vigtig kommunikation, såsom ved ulykkestilfælde.
Sådan foretages et nødopkald:
1
Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontrollér, at der er tilstrækkelig signalstyrke. Afhængigt af enheden
kan det også være nødvendigt at gøre følgende:
Indsæt et SIM-kort, hvis enheden bruger et.
Fjern bestemte opkaldsbegrænsninger, som du har aktiveret på enheden.
Skift profil fra profilerne Offline eller Fly til en aktiv profil.
2
Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange for at rydde skærmen og gøre enheden klar til opkald.
3
Indtast det officielle alarmnummer for det sted, hvor du befinder dig. Alarmnumre varierer fra sted til sted.
4
Tryk  på  opkaldstasten.
Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige oplysninger så præcist som muligt. Den trådløse enhed kan
være det eneste kommunikationsmiddel på et ulykkessted. Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.
Oplysninger om certificering (SAR)
Denne mobilenhed overholder retningslinjerne vedrørende eksponering for radiobølger.
Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret, så de eksponeringsgrænser for radiobølger, som
anbefales i de internationale retningslinjer, ikke overskrides. Disse retningslinjer er udviklet af den uafhængige
videnskabelige organisation ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer, som har til hensigt at sikre alle personers
sikkerhed uanset alder og helbredstilstand.
I eksponeringsretningslinjerne for mobilenheder anvendes der en måleenhed, som kaldes SAR (Specific Absorption Rate).
Den SAR-grænse, der er angivet i ICNIRP-retningslinjerne, er 2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram væv.
Test for SAR udføres med standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle
testede frekvensbånd. Det faktiske SAR-niveau for en enhed, som er i brug, kan være under maksimumværdien, da
enheden er konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig for at få forbindelse til netværket. Dette niveau ændrer
sig i forhold til en række faktorer, f.eks. hvor tæt du er på en netværksantennemast.
Den højeste SAR-værdi i henhold til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret er 0,73 W/kg.
Brug af tilbehør til enheden kan resultere i forskellige SAR-værdier. SAR-værdierne kan variere afhængigt af nationale
rapporterings- og testkrav samt netværksbåndet. Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger under
produktoplysningerne på www.nokia.com.
Produkt- og sikkerhedsoplysninger 85